top of page
Klinikken
Hjertelig velkommen til min klinik!
Klinikken er hyggelig indrettet i et særskilt anneks på min grund.
Jeg er her klar til at modtage dig og til at give dig en personlig og professionel behandling, som tager udgangspunkt i dine behov og eventuelle problemstillinger.
Jeg tilbyder flere forskellige behandlingsformer og kombinerer ofte disse i mine behandlinger for at opnå det bedste resultat.
Under fanen "Behandlinger" kan du læse mere om de enkelte behandlingsformer, og du er også altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til behandlingerne.

I 2015 besluttede jeg at sige mit job som Rudolf Steiner lærer op og starte som selvstændig massør og kropsterapeut.
Det var netop kropsterapien, som hjalp mig ovenpå igen efter en sygemelding, og nu brænder jeg for at hjælpe andre med at få det bedre fysisk og psykisk.
Følelser og tanker kan sætte sig i kroppen, som spændinger og smerter, og kan resultere i mere alvorlige sygdomme, hvis man ikke får gjort noget ved det.
Det er vigtigt at krop og sjæl er i balance for at man kan have det godt og fungere optimalt hver dag.
I 2022 videreuddannede jeg mig som hypnoterapeut, og tilbyder nu også kognitiv adfærdsterapi og hypnose, som effektiv behandling mod mange tilstande og problemstillinger. 
Nogle af de problemstillinger, jeg kan afhjælpe er bl.a. angst, stress, depression, traumer, fobier, selvværdsproblemer, rygestop, vægttab og seksuelle problemer.
Jeg ved, hvor begrænsende og ødelæggende ubalancer kan være for vores liv.
I hypnoterapien arbejder vi direkte med de oplevelser og overbevisninger, der ligger til grund for vores udfordringer, og erstatter dem med bedre måder at være til stede i verden på.
Du er altid velkommen til at kontakte mig vedr. netop din udfordring og høre, om det er noget jeg tænker, jeg kan hjælpe dig med.
Jeg har også valgt at inddrage æteriske olier og kosttilskud fra doTerra i min klinik, som jeg bruger med stor i effekt i  mit eget liv.
Jeg er imponeret over den effekt de har på mig og min familie.
Mit livs- og verdenssyn er holistisk og spirituelt, og jeg inddrager gerne disse aspekter i behandlingerne og terapien, hvis du ønsker det.
Jeg er nysgerrig og videbegærlig af natur og altid i udviking.
Den viden jeg har, og stadig tilegner mig, elsker jeg at give videre til andre, så de også kan få gavn af det i deres liv.
Som klient hos mig vil du møde stor interesse og empati fra min side, og jeg ser det som min fornemmeste opgave, at hjælpe dig derhen hvor du gerne vil være. 
Du er altid velkommen til at kontakte mig med spørgsmål, eller andet du har brug for at tale med mig om.
Jeg glæder mig til at se dig i klinikken.
Kærlig hilsen Heidi


 

© HVM Terapi ved
Lægeeksamineret fysiurgisk massør, Master avanceret hypnoseterapeut, Kropsterapeut ,

Yogalærer og Lysarbejder
Heidi Visbech Madsen 

bottom of page